Ved konventionel, udtagelig tanderstatning skelnes der mellem del*- og helproteser**.
Oversigt over fordele og ulemper ved disse standardløsninger:
Fordele
- Er på kort sigt billigere.
- Et kirurgisk indgreb er ikke nødvendigt.
Ulemper
- Tanderstatningen er ikke fast forankret.
- Tyggefunktionen er ofte begrænset.
- Protesens mangelfulde pasform og fæste kan medføre smertefulde tryksteder.
- På grund af mangelfuld stimulering af knoglen kan denne nedbrydes, hvorved protesefæstet forringes yderligere.
- Som følge af en dårligt siddende protese kan udtalen påvirkes negativt.
- Smagssansen reduceres.
- Resultatet kan æstetisk set være utilfredsstillende.
- På grund af fejlbelastning kan delproteser beskadige de øvrige tænder.
- Livskvaliteten kan blive reduceret.
*Delprotese (konventionel):
Store huller i tandrækken kan udfyldes
ved anvendelse af en delprotese. I denne forbindelse fastgøres tanderstatningen på de tilbageværende
tænder ved hjælp af kroge eller andre holdeanordninger. Disse varianter er ganske vist relativt billige,
men giver som regel ikke et æstetisk tilfredsstillende resultat og kan medføre problemer med mundhygiejnen.
Derudover kan de tænder, der tjener til fastgøring af krogene, løsne sig som følge af en ugunstig belastning.
Dette kan endog føre til, at også disse tænder går tabt.
**Helprotese (konventionel):
Helproteser anvendes med det formål at
give totalt tandløse mennesker et funktionsdygtigt tandsæt igen. Ved denne løsning er de nye tænder
anbragt på en tandkødsfarvet acrylprotese. I overkæben holdes protesen som regel fast ved hjælp af sugekraft.
Da ganen er dækket af kunststof, kan dette dog medføre en væsentlig reduktion af smagssansen. En kraftigt
udviklet alveolarkam, som er en del af kæbeknoglen, bidrager til, at helprotesen sidder bedre fast.
Som følge af den manglende belastning af knoglen nedbrydes denne lidt efter lidt, hvilket medfører en
forringelse af protesens mulighed for at sidde fast.
